Immateriel kulturarv eller Levende Kultur, er en fællesbetegnelse for åndelige kulturytringer, som folkedigtning, sprog, udøvende scenekunst, sociale skikke, ritualer, samt kundskaber og færdigheder knyttet til traditionelt håndværk. Immateriel kultur er desuden brugt om ideer og menneskelige erfaringer i form af nedarvede tanker og handlingsmønstre.[1]
I UNESCO, der er FN’s organ for videnskab, uddannelse, kultur og kommunikation betragter medlemsstaterne den immaterielle kulturarv i relation til de materielle Verdensarvssteder med fokus på de immaterielle aspekter af kulturen. I 2001 lavede UNESCO en undersøgelse[2] blandt stater og NGOer for at nå til enighed om en definition, og UNESCO udarbejdede i 2003 en Konvention til sikring af immateriel kulturarv.[3] Konventionen blev godkendt af Danmark i 2009, og den trådte i kraft i Danmark i 2010.[4]
Det Kongelige Bibliotek samler og formidler den immaterielle kulturarv i Danmark på webstedet Levende Kultur. [5]
© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search